Dwyers & Co er en kollektion af herrebukser, der imponerer med gennemtænkte detaljer, variationer og smart design.
Navnet Dwyer er i Irland synonymt med stil og mest af alt kvalitet, hvilket skyldes at familien Dwyer har en tradition for at producere tøj, som går tilbage til 1820.
Buksekollektionen Dwyers & Co. er et helt nyt tiltag fra brødrene Alan og Peter Dwyer, som har kombineret deres stærke tradition for at producere tøj med deres erfaring som golfspillere. Og resultatet er buksekollektionen Dwyers & Co, hvor bl.a. forstærkninger på lommer og nem adgang til bolde og tees i lommerne har været i fokus.
Kollektionen har to linier: Black Label, som er klassisk med et læg og lige ben og Red Label, som er med flad front og ”boot cut”.
Begge kollektioner findes i et bredt udvalg af kvaliteter heriblandt uld, økologisk bomuld og poly/rayon. Farverne varierer fra pasteller til Prince of Wales-tern og vil uden tvivl kunne imødekomme enhver smag.
Vejl. udsalgspriser varierer fra 499,- til 799,-
Herrebukserne fra Dwyers & Co. er første gang i handlen i marts 2009.